23948sdkhjf

Zurface på opkøb i Horsens

Producenten af natursten fortsætter ekspansionen.
Med et køb af virksomheden Euro-sten A/S i Horsens styrker Zurface A/S positionen som Danmarks største producent og leverandør af natursten til det professionelle marked.

- Overtagelsen er en strategisk beslutning i forhold til at styrke vores markedsposition primært i Jylland og samtidig prioritere nærheden til vores kunder, siger Henrik Søgaard Nielsen, administrerende direktør i Zurface.

Euro-sten blev etableret af Jørgen Thyssen tilbage i 1998 og har udviklet sig til en af de førende leverandører af natursten til udendørs belægninger og anlæg på det danske marked.

- Virksomhedens nuværende kundekreds og markedsandel er et solidt fundament for Zurface til at udvikle markedet yderligere. Der er ikke uvæsentlige synergier ved overtagelsen, siger Henrik Søgaard Nielsen.

Zurface er resultat af flere fusioner gennem det seneste årti, og virksomheden adskiller sig fra de øvrige leverandører på det danske marked med en solid forankring i råvaren. Zurface har egne produktionsanlæg i Danmark og bryder granit fra Bornholm. Derudover sælger og markedsfører virksomheden natursten fra de øvrige nordiske lande samt en lang række natursten fra resten af verden.

Overtagelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2016. Flere af Euro-stens medarbejdere fortsætter i Zurface-organisationen – herunder virksomhedens stifter, Jørgen Thyssen, der fortsat skal beskæftige sig med salg og rådgivning. Desuden fortsætter driften af lageret og ekspeditionen fra pladsen på havnen i Horsens under Zurface-navnet.

Zurface har i dag afdelinger i Randers, Aarhus, København, Nørre Snede, Rønne – og nu altså også i Horsens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093