23948sdkhjf

48.000 besøgte Nordbygg

Tilfredsheden er stor efter afslutningen på Skandinaviens største byggemesse, hvor Danmark igen markerede sig som største udenlandske udstillernation.
Da Nordbygg 2016 lukkede fredag efter fire intense messedage, havde godt og vel 48.000 besøgende lagt vejen forbi messecentret i Stockholms sydlige udkant.

Det er et par tusinde færre end ved sidste messe i 2014, men fortsat arrangørerne er alligevel meget tilfredse:

- At så mange prioriterer at bruge en-to dage på Nordbygg midt i en historisk højkonjunktur er glædeligt – og det er med til at styrke til messen. Stemningen har været meget positiv, og vores forsøg med mere åbne og tilgængelige seminarer blev værdsat, siger projektleder Peter Soderberg.

Nødt til at være til stede
900 virksomheder inden for byggeri, ejendom og vvs fyldte messehallerne til randen, og ifølge Peter Soderberg var yderligere 100 virksomheder på venteliste. Derfor går arrangørerne også med overvejelser om at udvide med et udendørs areal til næste messe i 2018.

Næst efter Sverige var Danmark bedst repræsenteret med 29 udstillende virksomheder. Hertil kommer danske virksomheder med selvstændige svenske selskaber, hvilket bringer tallet noget højere op.

Blandt de danske udstillere var Sabetoflex fra Skive, som også var med på den seneste messe i 2014. Et af målene med dette års deltagelse var at markedsføre det relativt nyetablerede datterselskab, Easyflex, der er forhandler af den tyskudviklede tagmembran, Rhepanol, i hele Norden.

- Vi har efterhånden fået skabt en base og fået nogle referencer hjemme i Danmark, så nu vil vi gerne vise os frem i Sverige også. Det er dyrt at udstille i udlandet, men messen i 2014 viste, at det kan betale sig. Vil man det svenske marked, er man nødt til at være til stede og vise, at man mener det seriøst, siger salgschef Thorkild Boutrup.

Jagter svensk forhandler
Nordjyske Staring Maskinfabrik havde også valgt at udstille på Nordbygg, og det var med ét klart mål:

- Vi er her primært for at finde en ny forhandler. Vi har tidligere solgt meget i Sverige, men krisen gjorde, at vi mistede terræn. Samtidig fik vi nye og spændende markeder og haft travlt hjemme i Danmark. Det har taget alt fokus, men nu har vi besluttet, at vi skal have Sverige i gang igen, fortæller administrerende direktør, Tommy Bredal, som allerede tirsdag fik kontakt til en mulig ny forhandler.

Det er primært virksomhedens egne produkter som ventilatorer, affugtere og tvangsblandere, der efterspørges i Sverige, og flere af de medbragte maskiner sælges på messen.

- Interessen er stor heroppe. Vi har et rigtigt godt program og er meget konkurrencedygtige på pris, siger Tommy Bredal.

Mere Nordbygg:
BILLEDSERIE: Nordbygg 2016 - del 1
BILLEDSERIE: Nordbygg 2016 - del 2
Byggemesse kårer årets bedste produkt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095