
Et resultat før skat på 25 mio. kr. er 2015-facit for Caverion Danmark A/S i det, der er teknikentreprenørens sidste regnskabsår som en selvstændig enhed. Med virkning fra årsskiftet blev den danske division således slået sammen med den danske i et forsøg på at effektivisere driften.
Det lykkedes for så vidt allerede med 2105-regnskabet, hvor det foregående års underskud på 35 mio. kr. altså er forbedret mærkbart. Det er service- og vedligeholdelsesopgaverne, som har givet fremgang, mens projektmarkedet fortsat er præget af et lavt prisniveau som følge af overkapacitet.
Omsætningen steg i øvrigt med 9 procent til 1.037 mio. kr., og ifølge årsrapporten forventer Caverion yderligere stigning på den front i indeværende regnskabsår, mens bundlinjen estimeres til at ramme samme niveau som i 2015.