23948sdkhjf

Strukton Rail: Forundrede over Banedanmarks beslutning

Konsortiet har gentagne gange påpeget risikoen for at løbe ind i forsinkelser på projektet på grund af komprimerede tidsplaner, siger direktør.
Banedanmark valgte mandag at opsige sin kontrakt med Strukton Rail A/S , der har arbejdet som entreprenør på det igangværende sporarbejde på Østfyn.

Opsigelsen begrundes med, at Strukton Rail ikke har levet op til sine kontraktlige forpligtelser i forbindelse med, at arbejdet blev ramt af forsinkelser henover Kristi himmelfarts-dagene og pinsen.

Men den udlægning er Strukton Rail langt fra enig i. I en pressemeddelelse giver administrerende direktør, Jens Chr. Jensen, udtryk for, at man hos Strukton Rail er forundrede over Banedanmarks beslutning:

- Strukton Rail og konsortiet Strukton-Arkil I/S anfægter, at forsinkelserne i hovedsagen skyldes entreprenørens forhold, alene med henvisning til de mange ændrede forhold arbejdet har måttet udføres under, ligesom konsortiet under planlægningen sammen med Banedanmark gentagne gange har påpeget, at der var stor risiko for at løbe ind i forsinkelser på projektet på grund af de komprimerede tidsplaner, skriver Jens Chr. Jensen.

Strukton Rail tager Banedanmarks beslutning til efterretning og igangsætter nu arbejdet med at opgøre de økonomiske konsekvenser heraf.

Strukton Rail A/S har arbejdet som hovedentreprenør på Banedanmarks projekt, mens selve arbejdet er blevet udført af konsortiet Strukton-Arkil I/S. Hos Arkil har administrerende direktør Jesper Arkil tirsdag oplyst, at ophævelsen forventes at få en negativ effekt på Arkil-koncernens 2016-resultat .

Den samlede kontraktsum på projektet udgør 265 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095