23948sdkhjf

100 nye KAB-boliger på Nørrebro

Nedslidt ejendom bliver til boliger centralt i København.
KAB og Arbejde Adlers Hus har underskrevet en partnerskabsaftale, der medfører, at en stor ældre ejendom i Thorsgade på Nørrebro, som ejes af Arbejde Adlers Hus, skal omdannes til en kombination af almene boliger og sociale formål.

- Vi vil gerne udvikle vores hus til at rumme flere boligtyper og virke integrerende i bydelen. Fra et multihus for socialt udsatte til et multihus for alle, siger Torben Larsen, formand og centerchef i Arbejde Adlers Hus, i en pressemeddelelse.

I KAB har byggedirektør Rolf Andersson stået i spidsen for udviklingen af såvel ’Basisboligen’ som ’Generationernes Byhus’ – to byggekoncepter, der passer fortrinligt sammen med Arbejde Adlers Hus:

- Planen er at opføre forskellige typer almene boliger, der indgår i et socialt forpligtende fællesskab, som blandt andet er baseret på at tænke bygningsdrift og socialt fællesskab sammen, forklarer Rolf Andersson.

Projektet vil kombinere nybyggeri med renovering af dele af det gamle hus og omfatte op mod 7.000 etagekvadratmeter. Funktioner og aktiviteter i Arbejde Adlers Hus suppleres af nye boliger.

De 100-120 boliger vil rumme en blandet beboerskare og vil derfor blive opført i forskellige størrelser fra små basisboliger til unge på cirka 30 kvadratmeter til større boliger målrettet eksempelvis singlefamilier eller seniorer. I gadeplan vil huset byde på aktivitetscenter og café.

Arbejde Adlers Hus og KAB arbejder nu videre med at konkretisere byggeprojektet og forventer om alt går vel, at det nye multihus står klar til indflytning i slutningen af 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111