23948sdkhjf

Innovativ miljøsanering på Danmarks største boligrenovering

At gode idéer opstår, når man mindst venter det, kan projektchef Lars Lynge Nielsen fra Enemærke & Petersen tale med om.
Det var et besøg i Dinos Legeland og en firmasommerfest – begge steder med hoppeborg – der satte gang i tankerne og fik Lars Lynge Nielsen til at gå til en af sine projektledere med en idé.

Han ville undersøge, om det kunne lade sig gøre at udvikle en oppustelig miljøkabine. Projektleder Anders Lisberg tog udfordringen op og nåede frem til en ny, revolutionerende løsning – en sammenklappelig miljøkabine i armeret plast.

Kabinen monteres med velcro på indfatningen til dét rum, der skal saneres, og den fylder cirka en kvadratmeter, når den er foldet ud og i brug. Kabinen har fast bund og top og holdes oprejst af noget, der minder om teltstænger.

- Men det smarte er jo, at kabinen til fyraften kan foldes sammen og så kun fylder cirka 15 cm ud i rummet. Kabinen sikrer altså, at beboerne kan blive i deres lejligheder, og at de samtidig ikke generes af store afdækninger, forklarer Anders Lisberg.

Og det gør en enorm forskel i forhold til den oprindelige plan, hvor alle Stadionkvarterets beboere skulle genhuses i de 14 dage, som det tager at sanere deres badeværelse for PCB, asbest og bly.

På tidligere byggesager har E&P gennemført miljøsanering ved at lukke hele blokke eller opgange af som ’miljøsluser’.

Det er en løsning kræver genhusning af beboerne i den periode, hvor saneringen pågår, og det scenarie ville Lars Lynge Nielsen og hans hold altså gerne undgå for at skåne beboerne.

- Vores udgangspunkt for projektet var at tænke over, hvordan vi ville have løst det, hvis det var hjemme hos os selv. Så vi gik i tænkeboks for at finde en ny løsning, hvor folk kunne blive i deres hjem fremfor at skulle genhuses undervejs, fortæller Lars Lynge Nielsen.

Miljøkabinerne monteres og i løbet af to minutter, og der er således en væsentlig tidsbesparelse i udsigt for de håndværkere, som skal sanere i alt 636 badeværelser i løbet af de tre et halvt år, som projektet løber.

Hele den omfattende renovering af Stadionkvarteret er budgetteret til 750 millioner kroner og beskæftiger for øjeblikket 18 funktionærer fra Enemærke & Petersen samt et sted mellem 150 og 180 håndværkere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094