23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Jordvarme til stjernekiggere

Kaj Larsen VVS har udskiftet de gamle oliekedler med et jordvarmeanlæg på Brorfelde Observatorium.
Annonce

Observatoriet i Brorfelde nær Holbæk er Danmarks største observatorium og blev indtil for nylig opvarmet med to oliekedler, der både var slidte, miljøbelastende og dyre i drift.

Holbæk Kommune, der i dag ejer Brorfelde Observatorium og driver stedet som et natur- og videncenter, bad derfor en energirådgiver fra Seas-NVE om at analysere forholdene og finde frem til det bedste alternativ.

Annonce

Resultatet blev et jordvarmeanlæg. Jordvarme udnytter solens energi, der oplagres i jorden, og anlægget er både miljøvenligt, driftsikkert, vedligeholdelsesfrit og nemt at betjene.

Kaj Larsen A/S vandt opgaven med at projektere, montere og installere anlægget, mens projektafdelingen hos Vølund Varmeteknik stod for beregninger og dimensionering af anlægget.

Annonce

Løsningen består af to Vølund-varmepumper på i alt 80 kW, der opvarmer centrets hovedbygning, en stor værkstedsbygning og fem tidligere tjenesteboliger. Til at hente solens energi ud af bakkerne omkring observatoriet er der gravet 4,5 kilometer jordslanger ned.

Annonce

Jordvarmeanlægget dækker cirka 95 procent af det samlede varmebehov. De sidste 5 procent kommer fra et nyt oliefyr, der automatisk kobles til i tilfælde af spidsbelastning om vinteren. Samtidig fungerer det som backup-system for varmepumpen i jordvarmeanlægget.

Annonce

Ifølge Vølund er de årlige varmeomkostninger reduceret med over 100.000 kroner. Det betyder, at investeringen er tjent hjem på cirka otte år, mens jordvarmeanlæggets forventede levetid er over 20 år. Samtidig falder CO2-udledningen med 44 tons om året svarende til cirka 54 procent.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01