23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lær BIM af branchens bedste

Nogle af verdens mest erfarne BIM-eksperter gæster København i næste uge.

Hotel Bella Sky danner rammen, når Nordens hidtil største konference om OpenBIM løber af stablen over tre dage i den kommende uge.

Nordic BIM Academy er arrangeret af BuildingSmart, Nohr-Con og BIM Equity, der har samlet nogle af verdens mest erfarne BIM-eksperter til at give bud på, hvordan vi får BIM til at skabe værdi for hele byggebranchen.

Ifølge Thomas Graabæk, der er partner og BIM-arkitekt hos BIM Equity, kan de op mod 300 konferencedeltagere se frem til tre dage, der gør dem klogere på, hvordan BIM kan føre til bedre og mere omkostningsoptimerede byggerier.

- I’et i BIM står for information. Et underliggende tema på Nordic BIM Academy er OpenBIM, der grundlæggende betyder, at byggeriets parter anvender den BIM-software, som, de mener, giver mest værdi for deres arbejde og projektet som helhed. Nøglen er så at arbejde i åbne filformater, der sikrer at vidensdeling, kvalitetssikring og samarbejde bliver centrale dele af ethvert projekt, forklarer han.

Konferencen starter onsdag den 2. november, hvor deltagerne sendes på studietur til nogle af Københavns mest spektakulære byggepladser; Blox, Axel Towers eller Amager Ressource Center.

Foruden byggepladsbesøg og talrige oplæg byder konferencen på

konkurrencen ”Build Cph. Live”

, hvor tværfaglige teams dyster om at udvikle en digital bygningsmodel i løbet af 48 timer.

Oplægsholdere på konferencen er:

Gábor Bojár (BIM Pioner, Ungarn)

Victor Várkonyi (Nemetschek, Ungarn)

Tomohiko Yamanashi (Nikken Sekkei, Japan)

Colin Dibb (Webber, Australia)

Stig Bengtsson (Bau, Sverige)

Linn Areno (Link Arkitektur, Sverige)

Rob Jackson (Bond Bryant Digital, England)

Morten Bilde (Juul Frost Arkitekter, Danmark)

Daniel Maimann (Rambøll Pharma, Danmark)

Morten Alsdorf (NCC, Danmark)

Torben Klitgaard (Bloxhub, Danmark)

Dávid Petri (Közti Architects & Engineers, Ungarn)

Peter Madsen Nordestgaard (Moe, Danmark)

Patrick MacLeamy (BuildingSmart International)

Digitalt byggeri Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.176