23948sdkhjf

JJW Arkitekter åbner kontor i Sverige

Efter 30 år med bæredygtige projekter i Storkøbenhavn tager JJW Arkitekter nu skridtet over Øresund og åbner kontor i Sverige.

Kontoret er udset som det brohoved, der skal sikre arkitektvirksomheden en bid af det svenske marked. I første omgang med fokus på Skåne, men på længere sigt er planerne at udvide til andre dele af Sverige.

- Vi mener, at det er vigtigt at være fysisk til stede, hvilket er grunden til, at vi åbner kontor i Sverige, siger Lars B. Lindeberg, partner og kreativ direktør hos JJW.

JJW Arkitekter har indledt et samarbejde med nyetablerede J+S Projektudvikling AB, og de to virksomheder har lagt en fælles forretningsplan for det svenske marked.

Fokus er primært på boligmarkedet, men derudover arbejder teamet på mulige opgaver inden for skoler, plejeboliger, kontor og erhverv. JJW Arkitekter satser på at igangsætte de første svenske projekter i løbet af 2017.

- Gennem lang tid har vi haft et godt øje til vores svenske naboer. Vi er klar over, at byggebranchen fungerer på en anden måde i Sverige end i Danmark. Ikke desto mindre ser vi, at svenskerne er meget interesserede i dansk arkitektur og den merværdi, det tilfører projekterne, siger Lars B. Lindeberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109