Antallet af henvendelser fra leverandører til Udbudsvagten steg med mere end 400 % i sidste kvartal af 2008 i forhold til samme periode i 2007.
Ifølge Udbudsvagtens direktør - Kevin Leig-Bengtsson - hænger det sammen med, at de offentlige projekter for tiden har en mere stabil økonomi end mange af de private:
- Leverandørerne ved, at det offentlige har finansieringen i orden. Samtidig er mange byggevirksomheder i krise og leder desperat efter noget af lave. Vi kan godt være bekymrede for, at det offentlige dermed kan presse prisen markant, siger han til Erhvervsbladet.
Udbudsvagten overvåger og indsamler udbudsopgaver fra op mod 2.000 kilder og matcher dem med interesserede leverandører.