23948sdkhjf

Ekspertpanel tester byggeriets idéer

Nyt koncept kickstartes i Aarhus, hvor 12 virksomheder får en unik mulighed for at pitche deres løsninger.

Den 29.og 30. marts kan de besøgende på Building Green i Aarhus opleve "Sunset Labs Live", når 12 virksomheder pitcher deres udfordringer eller idéer over for et ekspertpanel.

Idéen om - i bedste Løvens Hule"-stil - at give virksomheder mulighed for at afprøve bæredygtige løsninger og forretningsidéer opstod i 2016 på Building Green i Forum København, hvor pitch-formatet var en del af messens innovationsområde, Building Innovation.

Virksomheden Byland, som designer og sælger bæredygtigt byrumsinventar, var blandt de virksomheder, der pitchede et forretningskoncept over for ekspertpanelet og fik konkret input til at introducere et nyt produkt på markedet:

- Vi fik sparring fra en række kompetente folk, som vi måske ellers ikke ville have mulighed for at komme i dialog med. Det gav os helt konkrete input og gode kontakter at arbejde videre med. Faktisk gav det os så meget, at vi har valgt at pitche igen på Building Innovation i Aarhus, fortæller Byland-partner Lars Hartmann.

Et fast koncept
Efter Building Green Aarhus bliver Sunset Labs et fast tilbud i vækst og -innovationshubben Bloxhub og målrettes virksomheder, der arbejder med bæredygtig byudvikling.

Når Bloxhub har valgt at gå et skridt videre med konceptet, sker det ifølge hub director Torben Klitgaard for at hjælpe branchens virksomheder med at øge mulighederne for salg og eksport.

- Formatet passer rigtig godt til Bloxhub, som dybest set er sat i verden for at dele viden og hjælpe virksomheder til at styrke deres idéer og produkter gennem sparring og netværk, siger han.

På Building Green i Aarhus vil ekspertpanelet bestå af:

  • Lone Feifer, programdirektør i Velux
  • Søren Faebo Larsen, udviklingschef i Altan.dk
  • Niko Grünfeld, medstifter af Alternativet og politisk udviklingskonsulent
  • Ninette Alto, afdelingschef for bæredygtighed i MT Højgaard
  • Signe Kromann-Rasmussen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen
  • Ulrik Branner, direktør i GenieBelt
  • Lennie Clausen, programchef i Realdania. 

Der vil være to daglige pitch-sessions henholdsvis den 29. og den 30. marts. Her har de besøgende mulighed at opleve både virksomhedernes præsentation og eksperternes feedback for på den måde selv at blive inspireret og klogere på, hvordan man kommer fra idé til forretning.

Når Sunset Labs fra april kommer til at køre som fast format i Bloxhub, vil eksperterne primært være repræsentanter fra det store netværk af virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner, kommuner og myndigheder, der er tilknyttet Bloxhub.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078