23948sdkhjf

Danske arkitekter skal udvikle Gøteborgs havn

10 hektar stort areal bliver en central brik i et af Nordens største byudviklingsprojekter.

De danske landskabsarkitekter SLA har vundet opgaven om at stå i spidsen for udviklingen af midlertidige aktiviteter i et 10 hektar stort byrum i Gøteborgs Frihamn.

SLA vandt opgaven i konkurrence med 14 andre arkitektteams og står i spidsen for de midlertidige uderum i et internationalt team, der også tæller svenske Tell Arkitekter og spanske Selgascano.

Ifølge Mette Skjold, der er partner og CEO i SLA, skal Frihamnens midlertidige byudvikling danne ramme om et enestående byliv, hvor borgerne over de næste 15 år inviteres med i udviklingen af Gøteborg i 1:1.

- Vores intention er at fastholde og styrke Frihamnens mange kvaliteter gennem hele processen og på den måde skabe et levende og groende byudviklingsprojekt, der ikke blot skaber bæredygtige byudvikling, men også undervejs skaber et blåt og grønt byliv langs havnefronten, som beboere og besøgende kan nyde året rundt, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Projektet skal sammenkoble og aktivere de midlertidige byrum som et led i udviklingen af den nye bydel. Foruden etablering af byrum skal der også opføres midlertidige boliger til flygtninge og studerende samt midlertidige erhvervsbygninger. Blandt de midlertidige bebyggelser, der er undervejs i Frihamnen, er contanierbolig-konceptet ”Urban Rigger”, der er designet af danske BIG.

Gøteborg er langt fra en ubekendt størrelse for SLA. Tegnestuen har været involveret i Gøteborgs udvikling som rådgiver i de sidste seks år. De kommende midlertidige beboelser og uderum etableres i direkte kontakt til den kommende Jubilæumspark, som SLA tilbage i 2011 var med til at udvikle visionerne for.

Mere end fem millioner kvadratmeter

Frihamnen er et projektområde i Gøteborgs Älvstads Vision, der opstiller rammerne for udviklingen af den svenske havneby frem mod 2050.

Den ambitiøse udviklingsplan skal binde Gøteborg sammen over Göta Älv og skabe 25.000 nye lejligheder og 45.000 nye arbejdspladser i Gøteborg Havn. Mere end fem millioner kvadratmeter byggeri er i støbeskeen.

Opgaven om at udvikle de 100.000 kvadratmeter midlertidige uderum og bygninger i Frihamnen er udbudt af Älvstranden Utveckling AB. Målet er, at den midlertidige by de næste 15 år skal danne ramme for et unikt grønt byliv, efterhånden som Gøteborg Havn udvikles

 

Læs mere om: SLA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11