23948sdkhjf

Folketinget sætter gang i letbane til Brabrand

40 millioner kroner til forundersøgelse af næste etape af Aarhus Letbane.

Nu kan forundersøgelserne til letbanens etape 2 gå i gang i Aarhus.

Et flertal uden om regeringen har indgået en aftale, der udmønter 762 millioner kroner til den kollektive trafik i Danmark over de kommende to år.

Heraf går 40 millioner kroner Aarhus Letbane, som dermed sætter gang i miljøundersøgelserne og de detaljerede forundersøgelser af en letbanelinje fra Aarhus Ø til Brabrand, hvor planen er at opføre en ny terminal, der kobler letbanen op på regionaltog, fjerntog og busser.

- Om få måneder åbner vi Danmarks første letbanestrækning, og det er enormt vigtigt, at vi nu kan komme i gang med forberedelser af næste etape. Letbanen er en vigtig del af fremtidens østjyske byregion, og derfor er det også fremsynet af Folketinget, at man gerne vil lave forundersøgelser af en ny station i Brabrand, der skal skabe nye effektive forbindelser mellem togtrafikken og det aarhusianske trafiknet, siger rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), i en pressemeddelelse.

Skal betjene 100.000 indbyggere
Aarhus Kommune har allerede haft de forudgående høringer og er klar til snart at sætte gang i VVM-undersøgelserne, der forventeligt vil tage mere end et år. 

Letbanens anden etape skal gå fra Aarhus Ø gennem den indre by og til en ny trafikterminal i Brabrand via Hasle Torv og Gellerup. Samtidig forbinder den Letbanens første etape i Lisbjerg med Hinnerup i Favrskov Kommune og et stort park and ride anlæg ved E45.

Det forventes, at etapen med tiden vil betjene 100.000 indbyggere og 60.000 arbejdspladser. Etape 2 forventes at blive omkring 20 kilometer lang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111