Det såkaldte Knudsgade-kvarter, der er én af Brønderslevs mest markante bydele, vil tage stor forandring i de kommende år.
Landsbyggefonden og Brønderslev Kommune gav i slutningen af 2008 deres tilsagn til projektet, der har et budget på 198 mio. kroner. I alt 11 teams har søgt om at blive prækvalificeret, hvoraf syv får mulighed for at afgive tilbud.
Vinderprojektet vil blive udstillet i juni-august 2009. Myndighedsgodkendelsen løber af stablen i efteråret/vinteren 2009, mens selve byggeriet starter op i slutningen af 2009 eller i begyndelsen af 2010. Hele renoveringen ventes afsluttet i 2013.