23948sdkhjf

Nyt selskab - samme navn

Skjern Vinduer opretter et nyt salgsselskab, mens det gamle stille og roligt afvikles. Ledelsen satser på, at der fortsat vil være plads til de ansatte funktionærer.
De sidste detaljer afgøres på et bestyrelsesmøde den 15. april, men direktør Carsten Filsø er allerede i fuld gang med at flytte Skjern Vinduers aktiviteter over i et nyt selskab.

Tilbage i december sidste år lukkede virksomheden produktionen i Skjern og indgik i stedet i et såkaldt joint-venture med litauiske Labrusta, der herefter overtog fremstillingen af vinduer.

Med den nye konstruktion har Skjern Vinduer fået en masse kvadratmeter i overskud, og når alle formaliteter er på plads, vil det gamle Skjern Vinduer formentlig skifte navn, hvorefter indehaver Holger Larsen kan vente på den rette lejlighed til at sælge bygningerne.

Direktør Carsten Filsø oplyser, at alt salgsarbejde og know-how flyttes over i det nye Skjern Vinduer, og direktøren regner med og håber på, at der fortsat vil være plads til alle de ansatte:

- Men jeg kan jo selvfølgelig ikke garantere, at der også bliver plads til alle. Det kommer an på finanskrisen, siger han og understreger, at kunderne ikke kommer til at mærke nogen forskel ved omstruktureringen, siger han til Skjern Avis.

Kilde: Skjern Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126