Ifølge Vejle Amts Folkeblad har et lokalt håndværkerfirma benyttet ulovlig, polsk arbejdskraft og udgiftsført op mod 10 mio. kroner uden at kunne dokumentere, hvor pengene er forsvundet hen.
Det betyder, at firmaet - hvis navn indtil videre holdes hemmeligt - kan se frem til en skatteregning på 5,6 mio. samt momsforhøjelse for 2,6 mio. kroner:
- Vi fik i sommer et tip om, at håndværkerfirmaet benyttede ulovlig polsk arbejdskraft, og det viste sig at holde vand. Tippet førte samtidig til, at vi valgte at gå virksomhedens regnskaber igennem med en tættekam. Og så opdagede vi, at ejeren gennem 2006, 2007 og 2008 havde hævet omkring 10 mio. kroner, som han ikke kan forklare, hvad han brugt til, siger fuldmægtig Bo Mogensen fra Skattecenter Billund til Vejle Amts Folkeblad.
Bo Mogensen fortæller, at der både er et økonomisk krav og en politianmeldelse på vej fra Skat.