23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Byggeri forudser stor mangel på håndværkere i fremtiden

Ifølge tal fra Dansk Byggeri vil bygge- og anlægssektoren komme til at mangle 12.000 faglærte håndværkere i 2016.

Selvom en ny konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri viser, at 23.000 personer i perioden fra 2007 til 2010 vil miste deres job, så forudser fremskrivninger fra organisationen, at sektoren vil komme til at mangle 12.000 faglærte håndværkere i 2016. Det oplyser epn.dk.

Ifølge erhvervspolitisk konsulent Kathrine Stampe Andersen fra Dansk Byggeri er der tale om en konservativ fremskrivning. Den medtager nemlig ikke en eventuel øget efterspørgsel på arbejdskraft i forbindelse med eventuelt kommende projekter som en fast forbindelse over Femern Bælt eller etablering af en havnetunnel i København.

- Så manglen på faglært kvalificeret arbejdskraft kan meget vel tænkes at vise sig at være større en vores skøn på 12.000, siger hun.

Kilde: Epn.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172