23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lille nedjustering og afskedigelser fra FLSmidth

Cement- og mineraludstyrsproducenten havde en lille tilbagegang i omsætningen i første kvartal. Til gengæld blev indtjeningen forbedret.

Omsætningen udgjorde 5,173 mia. kroner, hvilket er 3 % lavere end i første kvartal 2008, mens resultat før skat faldt med 21 % til 372 mio. kroner. Ordreindgangen udgjorde 3,111 mia. kroner, hvilket er 66 % lavere end sidste år.

- Den internationale finansielle krise og globale økonomiske afmatning medfører fortsat nedgang i ordreindgangen, idet cement- og mineralproducenterne i øjeblikket primært fokuserer på at optimere deres pengestrømme og balance. Det påvirker først og fremmest ordreindgangen vedrørende de store projekter, men også i nogen udstrækning produktsalg og Customer Services. Som en konsekvens heraf forventes ordreindgangen fortsat at være svag resten af året, skriver FLSmidth i sin kvartalsrapport.

På den baggrund har man valgt at lave en lille nedjustering af de økonomiske forventninger. Nu forventer man i 2009 en koncernomsætning på 20-23 mia. og en tilfredsstillende EBIT-margin på ca. 8-9 % mod en tidligere forventet koncernomsætning på 20-25 mia. og tilfredsstillende indtjening. Samtidig er der lagt op til yderligere rationaliseringer i koncernen.

- FLSmidth tilpasser løbende omkostningerne og bemandingen til den aktuelle og forventede ordrebeholdning. I januar 2009 blev ca. 600 medarbejdere således opsagt. Med udgangspunkt i den aktuelle markedssituation, er det skønnet nødvendigt at foretage yderligere en medarbejderreduktion på ca. 700 medarbejdere, skriver FLSmidth.

Kilde: Københavns Fondsbørs

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03