I årets tre første måneder gik den danske økonomi tilbage med mere end 4 % sammenlignet med 2008, og blandt andet boligbyggeriet var hårdt ramt med en tilbagegang på næsten 15 %.
Hos Dansk Byggeri ønsker man dog ikke at male fanden på væggen af den grund. Økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm påpeger, at de politiske initiativer i byggeriet reelt ikke var kommet i gang i første kvartal, og derfor regner han med, at de tallene for andet kvartal vil se væsentligt bedre ud:
- Når vi ser på de seneste indikatorer for fremtiden, ser det da også ud til, at bunden i hvert fald er nået. Man kan sige, at vi stadig går på bunden, så det er endnu for tidligt at hvile på laurbærrene. Derfor er det også positivt, at der i kommuneaftalen for 2010 er lagt op til en markant stigning i de kommunale anlægsinvesteringer, siger Andreas Fernstrøm.