Fugt kommer fra oven som nedbør, fra neden som grundfugt og indefra som kondens. Fugt kan aldrig undgås, men kan håndteres ved at konstruere fugtsikkert. Skærpede krav til indeklima og varmeisolering har kun gjort det endnu vigtigere at bygge fugtsikre huse.
- Fugt er den væsentligste årsag til skader i byggeriet, idet det anslås at fugtskader udgør ca. 2/3 af alle bygningsskader. Fugtskader koster hvert år samfundet langt over en milliard kroner, siger seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.
Der har gennem de seneste 30 år været megen polemik om dampspærrer, undertage, vindspærrer og andre bygningsdele, der er med til at skabe fugtsikre huse. Med myndighedernes krav til fugtsikkerhed og lufttæthed er udførelsen af disse bygningsdele blevet mere krævende. Det gælder både projekteringen, fordi konstruktionerne i nogle tilfælde er blevet mere komplicerede, og udførelsen, som i mange tilfælde kræver mere omhu, bl.a. for at sikre lufttætheden.
Den nye SBi–anvisning 224, 'Fugt i bygninger' udkom den 27. august og kan bestilles på
SBi afholder desuden 1. oktober et seminar om den nye SBi-anvisnings hovedtemaer, gennemgået af anvisningens forfattere. Der er masser af ny viden at hente, bl.a. om kritisk fugtindhold, de nye fugtbelastningsklasser, fugtberegninger og konstruktiv fugtsikring. På seminaret, ligesom i anvisningen, gennemgås både teori og praksis. Med andre ord: Sikre løsninger der virker.
Tilmelding og yderligere information om arrangementet ,finder du på SBIs hjemmeside.
