23948sdkhjf

Brødrene Dahl og Optimera får fælles direktion

Saint Gobain – som ejer Brødrene Dahl og Optimera – har besluttet at lade den nuværende direktion i Brødrene Dahl overtage ledelsen af Optimera Danmark.
Som en konsekvens af behovet for at centralisere, optimere og effektivisere har franske Saint Gobain besluttet at lade direktionsansvaret i Optimera Danmark overgå til Brødrene Dahl.

Med administrerende direktør Lars Fournais og CFO Jesper Svendsen i spidsen integrerer koncernen således alle back-office funktioner i én organisation, og sammenlægningen ventes endeligt gennemført inden udgangen af 2010.

- Med afsæt i de aktuelle markedsvilkår har vi naturligvis fuldt fokus på at optimere, effektivisere og søge besparelser, hvor det er muligt - men bestemt også på at sikre lønsom drift og på at styrke vores forretningsmæssige aktiviteter i fremtiden, siger Kåre O. Malo, der er CEO i Saint-Gobain Nordic Distribution samt bestyrelsesformand i begge byggekæder.

Kåre O. Malo forsikrer, at de to selskabers forretningsenheder og brands fortsætter som hidtil, og således kommer kunderne ikke til at mærke noget til ændringerne.

Som følge af den gennemførte beslutning har Optimera Danmarks hidtidige administrerende direktør, Arnold D. Johansen, valgt at fratræde. Søgningen efter en ny kædedirektør til Optimera Danmark vil gå i gang snarest muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125