23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Europas største automatiske p-anlæg til Århus

Realdania og Realea bidrager med 497 mio. kroner til etablering af et fuldautomatisk p-anlæg på havnen i Århus.

I København er man netop nu i færd med at opføre tre fuldautomatiske parkeringshuse under jorden, og nu er et tilsvarende anlæg på vej i tilknytning til det kommende Multimediehus på Århus Havn.

Anlægget bygges i samarbejde mellem Århus Kommune, Realdania og Realea, og med plads til 1.000 biler bliver det Europas største.

Et automatisk parkeringsanlæg har et fuldautomatisk elevatorsystem, som selv parkerer bilen under jorden og henter den frem igen. Således er det kun elevatorerne, der bliver synlige ved jordoverfladen.

- Alt i alt viser det automatiske p-anlæg nye måder at integrere parkeringspladser i byen, så der bliver mere plads til byrummene. Det styrker byens liv og giver brugerne af det underjordiske p-anlæg større tryghed, oplyser Århus Kommune.

Realdania og Realea bidrager med 497 mio. kroner til etablering af p-anlægget. Når det står færdigt i 2014 vil Realea overtage ejerskabet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094