23948sdkhjf

Nybyggeri på toppen af Ejer Bavnehøj

Onsdag blev første spadestik taget til en ny informationsbygning på Ejer Bavnehøj. Projektet er tegnet af Arkitektfirmaet Kamp.
For første gang i 85 år bygges der nu på landets nationale højdepunkt Ejer Bavnehøj.

Onsdag stak Skanderborgs borgmester, Jens Grønlund, spaden i det godt 170 meter høje 'bjerg', og i foråret 2010 kan en ny informationsbygning tages i brug.

Informationsbygningen bliver kronen på værket efter omfattende renoverings- og anlægsarbejde i 2005-08. Det gamle udsigtstårn er totalrenoveret, der er skabt plads til ophold og leg, og der er anlagt nye p-pladser:

- Når informationsbygningen står færdig, har vi sammen skabt den helhed, som er med til at understrege stedets kvaliteter. Arkitektonisk sammenhæng går så at sige op i en højere enhed med formidling om områdets unikke kulturhistorie og potentiale for naturoplevelser, siger Jens Grønlund.

Det er Arkitektfirmaet Kamp fra Skanderborg, der har tegnet informationsbygningen. Som modstykke til det massive, kantede tårn bliver den rund og let. Facaden bliver mørk beklædt med lodrette egetræslister, mens taget udføres i kobber ligesom tårnets kant. Omkring rotunden etableres et cirkulært espalier i stål og træ, som danner et opholdsområde.

Bygningen får nogle felter til informationstavler, og planen er at installere digital formidling. I lighed med øvrige forbedringer på toppen lægges der med nybygningen stor vægt på handicaptilgængelig indretning.

Bygningen er finansieret med støtte fra Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden og kulturarvsmidler fra Skanderborg Kommune. Tømrer- og Murermester John A. Laursen fra Tebstrup står for hovedentreprisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109