23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ledelsescenter sætter fokus på svigt i byggeriet

Hos Center for ledelse i byggeriet arbejder man på at komme svigtproblematikken til livs. Derfor inviteres byggebranchen i næste uge indenfor til en diskussion om problemerne.

Det er svært at undgå svigt i byggeriet. Svigt udspringer nemlig af den paradoksale omstændighed, at de samme handlinger både kan medføre succes og fiasko. Sagt på en anden måde: Resultaterne varierer, selvom handlingerne er konstante.

Trods denne ubehagelige sandhed findes der lys for enden af tunnelen i svigtproblematikken. Ved det kommende seminar på Center for ledelse i byggeriet den 24. november vil civilingeniør Lise Damkjær sammen med professor Kristian Kreiner drøfte, hvordan forskning kan bidrage til at finde ledelsesmæssige muligheder for at sænke svigtets omfang i byggeriet:

‐ Svigt har altid været en del af byggeriet, og der er foretaget mange forskellige tiltag for at komme svigt til livs. Uden at problemet er løst. Når svigt alligevel opstår på trods af diverse strategier for at udrydde dem, tyder noget på, at vi endnu ikke har forstået byggeprocessen til bunds, forklarer Lise Damkjær.

Med et detaljeret studie af byggeriets praksis har de to forskere dannet sig en forståelse af, hvordan simple handlinger udføres, og hvordan byggeriets aktører håndterer de uforudsete begivenheder, som opstår undervejs:

‐ På seminaret taget vi fat på en lille håndfuld cases, der stammer fra de byggepladser, vi har besøgt. Med udgangspunkt i vores observationer vil vi illustrere, at den hidtidige håndtering af svigtproblematikken bunder i en overordnet fejlagtig forståelse af byggeprocessen. Vi kan se, at byggeriets aktører konstant støder på problematikker, hvor det er nødvendigt at foretage et skøn med en indbygget risiko for, at skønnet viser sig at være forkert. Det skaber særlige udfordringer i udførelsen af arbejdet og i bekæmpelsen af svigt, fortæller Lise Damkjær.

Seminaret er gratis. Læs mere på

www.clibyg.org
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|