23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Eksportråd: Eksporten stiger med 30 milliarder i 2010

Forventninger om vækst i Kina, Sverige, Norge, USA og Tyskland giver positive forventninger til 2010-eksporten hos Danmarks Eksportråd.

På baggrund af en ny analyse spår Danmarks Eksportråd, at landets eksportvirksomheder går mod lysere tider.

Rådet vurderer, at eksporten næste år vil stige med i alt 30 mia. kroner, og det er den hidtil mest optimistiske vurdering af Danmarks 2010-eksport:

- Vi tror på en markant fremgang i eksporten i forhold til det lave niveau, vi kom ned på i 2009. Den vækst, vi allerede har set i andet og tredje kvartal hos vores store samhandelspartnere, vil fortsætte og for mange landes vedkommende tage til i styrke. Tager man USA, så er de store vækstpakker ikke i fuldt omfang gennemført. Tyskland planlægger også nye initiativer, herunder på skatteområdet, som også vil trække gang i økonomien, siger cheføkonom Jacob Warburg til dagbladet Børsen.

Væksten på 30 mia. kroner svarer til, at den danske vareeksport i 2010 vil vokse med 4,8 % opgjort i mængder. Til sammenligning opererer Danske Bank med et tal, der hedder 3,7 %, mens Finansministeriet forventer en fremgang på 0,7 %.

Det er særligt forventninger om fremgang i salget til Kina, Sverige, og Norge, der trækker op, men der spås også fremgang på det tyske og amerikanske marked. Til gengæld regner man på ny med negativ vækst i 2010 på det britiske marked.

Kilde: Dagbladet Børsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04