VVS-Comforts butikskoncept giver pote i form af stigende omsætning og flere butikker på landkortet.
I dag er der 23 butikker under VVS-Comforts paraply, men der er udsigt til flere – mellem 5 og 8 nye butiksåbninger vil det blive til i løbet af 2010.
Ifølge ErhvervsBladet oplever alle butikkerne i kædesamarbejdet en stigende omsætning på mellem 10 og 20 procent. Disse positive takter skal ses i lyset af en presset branche, hvor forventningerne ligger på et fald i omsætningen mellem 25 og 30 procent.