23948sdkhjf

Nordicom sælger udviklingsejendom for 72 millioner

Som led i et nyt strategisk fokus på cashflow-ejendomme har Nordicom solgt en netop færdigudviklede boligejendom i Hamburg.
Ejendommen, der rummer 49 udlejningslejligheder med et samlet areal på 6.589 m², overtages pr. 1. marts 2010 af en tysk fond.

Nordicom oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at salget vil give selskabet en positiv likviditet på ca. 35 mio. kroner efter indfrielse af byggelån. Heraf udbetales halvdelen af provenuet inden udgangen af 2009.

Byttehandel på Fyn
Sideløbende med salget i Tyskland har Nordicom byttet en projektejendom på 3.700 m² i Odense til syv nyopførte lejligheder i Nyborg.

Lejlighederne, som overtages pr. 31. december 2009, er alle udlejet og vil bidrage med positive pengestrømme fra overtagelsestidspunktet.

Byttehandlen har en værdi på 22 mio. kroner og er indgået som følge af, at Nordicom ikke længere ønsker at gennemføre projektet. I stedet ønsker ledelsen at fokusere på koncernens færdige driftsejendomme.

Den regnskabsmæssige resultateffekt er neutral, idet såvel salget som byttehandlen stort set svarer til de bogførte værdier.

Nordicom vil fortsætte den løbende afsøgning af markedet for salg af grunde og udviklingsprojekter. Det er således selskabets forventning, at der i nær fremtid vil blive gennemført yderligere salg af "ikke-strategiske ejendomme".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109