23948sdkhjf

Uenighed om antallet af østarbejdere i Danmark

Myndighederne har ikke styr på antallet af østarbejdere i Danmark, lyder kritikken fra både TIB København og 3F.
I januar kom beskæftigelsesminister Inger Støjberg med sit seneste bud på antallet af østarbejdere i Danmark. Det blev 24.600, men det tal er langt fra korrekt, lyder det fra TIB København og 3F.

Ifølge informationer på TIBs hjemmeside vurderer begge foreninger, at 40. 000 nok nærmere er det korrekte antal.

- Vores indtryk er ikke, at krisen har tyndet ud i antallet af østarbejdere. Tværtimod er der tyndet ud i antallet af danske arbejdere på de pladser,vi har kendskab til, siger Claus von Elling, bygningsgruppeformand hos TIB København.

Forkert regnemetode
Begge foreninger er ligeledes enige om, at det er myndighedernes måde at tælle på, den er gal med.

- Ministeriet regner kun dem med, som er EU borgere, betaler skat og har arbejdet i Danmark i mindst seks måneder. Derfor er det ikke så mærkeligt, at tallet er så lavt, siger Claus von Elling.

Venter på lovstramninger
Man er især utilfreds med at enkeltmandsfirmaet og kortvarigt udstationerede ikke tæller med i de offentlige statistikker.

- Der er kun den kontrol, som fagbevægelsen står for. Vi håber, at det bliver lidt bedre, når stramningerne af RUT-registret træder i kraft. Det haster med at få bremset det voksende anarki, siger Claus von Elling.

De nye stramninger af RUT- registret indebærer blandt andet en øget kontrol med enkeltmandsvirksomheder. Det er Arbejdstilsynet som fremover skal stå for RUT-registret, men de har ikke fået ekstra penge til at løfte de nye opgaver, skriver TIB.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096