Der er tale om et projekt til samlet omkring 110 mio. kroner, og renoveringen af boligerne, som er bygget i 1971, vil sænke energiforbruget mærkbart.
NCC’s beregninger viser således en forventet besparelse i den årlige varmeudgift på 12 kroner pr. m². Det svarer til en samlet besparelse på mere end 325.000 kroner om året.
Ejendommene får ny isolering og facadebeklædning samt nye glaslukninger foran altanerne. I løsningsforslaget har fokus været på at bekæmpe de nuværende kuldebroer, som dels giver beboerne træk, og dels øger risikoen for fugtskader.
Som led i renoveringen etablerer NCC ny dampspærre, der skal forhindre fugt, samt en vindspærre, der skal gøre facaden ekstra tæt og dermed energibesparende.
Endvidere er der stor fokus på at sikre et godt indeklima for beboerne. Blandt andet installeres der udluftningsventiler i alle vinduer.
Arbejdet begynder ultimo juli, 2010 og forventes afsluttet i marts 2012. Bygherre er Det sociale Boligselskab af 29. jan. 1946.