23948sdkhjf

Realea viser vejen for energirenovering i parcelhuse

Projektet ”Energiparcel”, der netop er afsluttet i Tilst ved Århus, viser, at landets parcelhusejere selv med mindre indgreb kan halvere husets energiforbrug.
I to år har fire parcelhuse og fire familier været forsøgskaniner i Realeas projekt "EnergiParcel - ny energi til dit hus".

Projektet gik ud på at købe, energirenovere og måle fire 1970'er-parcelhuse i forskellige prislejer for at sikre uafhængig dokumentation. Målet var at finde ud af, hvad der virker.

En vigtig del af klimakampen skal ske i de danske hjem
Projektet er blevet fulgt af forskere fra Aalborg Universitet, der har stået for målinger før, under og efter energirenoveringerne. Og selvom der stadig løber tal ind er konklusionen fra projektet dog klar:

Energiforbruget kan mindskes med 30-50 % uden at øge den månedlige ydelse, fordi besparelsen på energiudgifter kan forrente investeringen.

Forsøget viser dog også, at vil man længere ned i forbrug, skal målet samtidig være et sundere indeklima, mere anvendelig plads, et lunere og smukkere hus og en grøn samvittighed:

- En vigtig del af klimakampen skal ske i de danske hjem. Men det er svært for familien i parcelhuset på Lærkevej at se, hvordan de kan bidrage og hvad de egentlig får ud af det. Vi er i Realea glade for nu at kunne vise fire konkrete eksempler på, hvad man som husejer kan gøre for sænke energiforbruget og vise, at det virker, siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.

I forbindelse med afslutningen på projektet holder Realea åbent hus i de fire projektboliger og offentliggør samtidig de foreløbige tal fra efter-målingerne. Det sker søndag den 29. august.

Læs mere om "Energiparcel" på Realeas hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094