23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

H+H revurderer strategien

Efter et underskud på 142,5 mio. kroner i 2. kvartal har ledelsen hos producenten af betonelementer nu igangsat et nyt effektiviseringsprogram.

Trods en stigning i omsætningen fra 496,1 til 601,5 mio. kroner i årets første seks måneder er underskuddet hos H+H vokset med næsten 100 mio. kroner sammenlignet med i fjor.

Resultatet før skat for første halvår lyder således på -217,6 mio. kroner mod -125,0 mio. kroner sidste år. Alene i 2. kvartal har koncernen realiseret et underskud på 142,5 mio. kroner.

Udviklingen kan i høj grad tilskrives nedskrivninger af aktiver i Rusland for 120 mio. kroner. Det sker som følge af lav udnyttelse af kapaciteten og lavere priser end ventet. H+H har dog fortsat

positive forventninger til de russiske aktiviteter.

Strategien er revurderet

Udviklingen er naturligvis ikke tilfredsstillende, og H+H-ledelsen har derfor besluttet at udstikke en ny kurs for virksomheden:

- Den nuværende strategi er revurderet med henblik på at styrke profitabiliteten og de frie pengestrømme gennem øget kunde- og markedskoncentration, oplyser H+H.

Forretningsenheder lukkes ned

Samtidig er der iværksat et nyt effektiviseringsprogram med henblik på ”

at reducere omkostningsniveauet samt forbedre arbejdskapitalen

”.

Effektiviseringsplanen medfører blandt andet, at de forretningsenheder, som ikke er strategiske, og som ikke bidrager positivt til driften, lukkes ned.

Endvidere indføres et samlet lean-projekt på koncernens fabrikker, og endelig skal arbejdskapitalen optimeres; bl.a. ved nedbringelse af lagervolumen og opnåelse af bedre betalingsbetingelser hos kunder og leverandører.

Forventninger til resten af året

For hele 2010 forventes et negativt resultat før skat og særlige poster på 140-160 mio. kroner.

Forventningerne er bl.a. baseret på, at den generelle udvikling i konjunkturerne vil være stabiliseret, og at prisniveauet vil stige svagt resten af året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03