23948sdkhjf

Entreprenør skyder 10 millioner i gigantisk kunstværk

Milliardomdannelsen af Aalborgs fredede spritfabrik fra 1931 nærmer sig byggestart.

Cloud City

Kunstværket "Cloud City", af den argentinske kunstner Tomás Saraceno (født 1973), kommer til at bestå af 68 mangekantede og forbundne glasmoduler, der hver måler 4,5 meter i diameter.

 

Når de sættes sammen, vil værket nå en højde på 30 meter og danne en form inspireret af kumulusskyer. Besøgende vil kunne træde ind i værket via taget på en bygning og bevæge sig rundt inde i værkets mange glasmoduler.

 

Den samlede installation koster omkring 100 mio. kroner og forventes at blive et markant vartegn for Aalborg, der kan tiltrække et stort antal kulturturister.

Bidragsydere til kunstværket er Det Obelske Familiefond (50 mio. kr.), Aalborg Kommune (25 mio. kr.), Ny Carlsbergfondet (10 mio. kr.), A. Enggaard (10 mio. kr.), Spar Nord Fonden (5 mio. kr.).

Fredag valgte entreprenørvirksomheden A. Enggaard at donere 10 mio. kroner til det gigantiske kunstværk af argentinske Tomás Saraceno, som bliver det helt centrale omdrejningspunkt for den nye kunst- og kulturbydel.

Dermed er det lykkedes for initiativtageren til projektet, den lokale erhvervsmand Martin Ole Nielsen, at rejse de 100 mio. kroner, som kunstværket koster.

- Omdannelsen af det ikoniske industriområde til en helt ny kunst- og oplevelsesbydel er et stort og meget vigtigt skridt for Aalborg. Vi har ikke tidligere set lignende projekter i byen, landet eller sågar i Norden, og det er årsagen til, at vi nu vælger at gå ind og støtte projektet, siger administrerende direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard i en pressemeddelelse.

Netop A. Enggaard spiller en central rolle i det store projekt, idet selskabet står for at udvikle over 50.000 af de cirka 80.000 kvadratmeter, som det nye byområde kommer til at omfatte.

De indledende arbejder med udgravning og kloakering på spritgrunden forventes at gå i gang i løbet af efteråret.

Læs meget mere om projektet i artiklen:

Gammel spritfabrik skal sætte Aalborg på verdenskortet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109