23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FB Gruppen henter salgschef i Bonava

Omsætningen i FB Gruppen A/S passerede i 2016 en milliard kroner og forventes at stige i de kommende år.

Det er årsagen til, at udviklingsselskabet ny styrker sin kundevendte organisation med Ann-Beth Senger som ny salgschef.

Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Bonava og har tidligere arbejdet hos NCC Bolig, Becker & Nielsen og Schaumann Development.

Hos FB Gruppen skal Ann-Beth Senger bidrage til den fortsatte vækst i koncernen, hvor man med udviklingen af den nye bydel Grønttorvet i København vokser inden for både ejer-, andels- og lejeboliger.

- Jeg kan bruge min erfaring fra mine tidligere ansættelser. Her har jeg været med til at bygge en salgsorganisation op helt fra bunden samt være købernes røde tråd i processen fra underskrift af købsaftalen til køb af boligen, siger Ann-Beth Senger.

FB Gruppen (Fokus på Boliger) udvikler, bygger og sælger boliger, hovedsageligt i Storkøbenhavn. Virksomheden blev etableret i 2003 af adm. direktør Hans-Bo Hyldig og projektdirektør Stig Nørnberg og har siden leveret over 1.500 boliger, blandt andet i Roskilde, på Islands Brygge og Teglholmen i København samt på Frederiksberg. FB Gruppen arbejder aktuelt med projekter i Roskilde, Hvidovre, Farum og Valby.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03