23948sdkhjf

Københavnsk entreprenør investerer i Carlsberg Byen

Arpe & Kjeldsholm køber to erhvervslejemål i bydelen.

Da Arpe & Kjeldsholm A/S sidste år voksede ud af sine daværende lokaler, blev adressen på Strøget skiftet ud med et lejemål i Humlehuset i Carlsberg Byen.

Entreprenørvirksomheden er faldet så godt til i de nye omgivelser, at opholdet nu gøres permanent med købet af de lejede kontorlokaler samt køb af endnu et erhvervslejemål, hvor bryggeriet Mikkeller har hovedkontor.

- Da vi i første omgang lejede os ind i Carlsberg Byen, var det ud fra et ønske om at skabe mere plads – og gerne i moderne lokaler centralt i København, da vi betragter det som et konkurrenceparameter både i forhold til rekruttering og kundemøder. Dernæst var det afgørende, at vi havde adgang til rigeligt med parkeringspladser, da dette var en daglig udfordring for vores gæster og medarbejdere på vores tidligere adresse på Strøget, fortæller partner og direktør Thomas Sørensen om baggrunden for Arpe & Kjeldsholms flytning.

Det københavnske entreprenørfirma var den første til at indgå aftale om et byggeafsnit i Carlsberg Byen og bygger for øjeblikket Krøyers Hus med rækkehuse, lejligheder og erhverv.

- I sidste ende er det jo et bundlinjespørgsmål. Men nu hvor vi er etableret, kan vi konstatere, at vi er ramt af historien og ånden i området, de grønne områder, Elefantporten og de fredede bygninger som efter vores mening er en gave at kunne vise frem, når vi har kundebesøg, siger Thomas Sørensen.

Samlet set overtager Arpe & Kjeldsholm de to øverste etager af Humlehuset, som består af 1.162 kvm erhvervslokaler fordelt på to lejemål. Det er aftalt mellem parterne, at prisen ikke offentliggøres. Aftalen om Mikkellers lejemål berøres ikke af overtagelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126