23948sdkhjf

Nyt boligområde tager form vest for Aarhus

Nu indledes salget af de næste 74 boliger i Skovby-Galten. Bag projektet står det nystiftede husfirma Dinboli A/S.

Tre hektar. Så stort bliver boligområdet Ellens Høj, som i den kommende tid vil spire op i den vestlige del af bydelen Skovby Nygaard mellem Skovby og Galten, godt 25 kilometer vest for Aarhus.

Ellens Høj kommer til at ligge tæt ved fællesområdet og et kommende fælleshus i bydelen Skovby Nygaard, hvor mange familier allerede er flyttet til de seneste år:

- Der bliver 450 huse i alt derude. De 200 er bygget, og nu igangsætter vi yderligere en etape med 74 huse, fortæller adm. direktør Allan Laursen fra det nyetablerede husfirma Dinboli A/S, der står bag projektet.

Boligerne er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Nodo Arkitekter, og inspirationen kommer blandt andet fra Bornholm:

- Boligområdet er udviklet med inspiration fra små bysamfund som Dragør og Svaneke og får mindre opholdsgader, torve og stier, uddyber Allan Børsting Laursen.

Ellens Høj vil bestå af 74 boliger, fordelt på 17 udsigtshuse, 9 dobbelthuse med i alt 18 boliger samt 39 tagterrassehuse, der kommer til at ligge på mindre grunde fra 200-500 kvadratmeter.

Byggeriet af de første boliger starter i foråret 2018 og forventes klar til indflytning i efteråret 2018.

- Vi starter byggemodningen efter nytår og håber at komme i gang med at støbe i det spæde forår, siger Allan Laursen.

Allan Laursen var indtil oktober direktør i Lasse Larsen Huse, som han forlod på grund af uenighed om strategien. 

Han har nu stiftet Dinboli A/S sammen med økonomen Dorte Jenning Sørensen, der også kommer fra Lasse Larsen Huse, samt den lokale landmanden Jørgen Baastrup Nielsen, der sammen med sin familie ejer området, hvor Ellens Høj ligger, og siden 2011 har stået for salg og udvikling af over end 200 grunde i Skovby Nygaard.

Læs mere om Dinboli A/S på Licitationen (kræver abonnement):

Tidligere Lasse Larsen-direktør stifter nyt selskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078