23948sdkhjf

Skana gennemfører stor PCB-renovering i Hellerup

Efter seks måneders arbejde er Skana Entreprise nu ved vejs ende i renoveringen af R1-Huset i Hellerup, der til daglig udgør det danske hovedsæde for PriceWaterhouseCoopers.
- Vi har udskiftet samtlige PCB-holdige fuger i facadekonstruktionen, og efter afmontering, rensning og genmontering af 575 facadelukninger fordelt over seks etager er vi tæt på at være ved vejs ende, og husets ca. 800 medarbejdere kan nu se frem til normale tilstande.

Det er projektchef Niels Ulrik Hansen fra Skana Entreprise, der som hovedentreprenør indleder året med en status over seks måneders arbejde med en af de hidtil største PCB-renoveringer herhjemme – en opgave, der udover PCB-renovering har omfattet behandling af skimmelsvamp samt traditionel renovering med gennemgang og afretning af knap 5.500 m² facade.

Tre etaper
Projektchefen tilføjer, at renoveringen af det store hus er udført i et komprimeret forløb, hvor håndværkerne efter et fast skema med løbende aflevering har arbejdet sig ned gennem huset fra etage til etage:

- Vi har arbejdet efter en helt fast og ufravigelig model med inddeling af huset i røde gule og grønne zoner samt systematisk og successiv afslutning af de enkelte etager, forklarer han.

Af sikkerhedshensyn har arbejdet været inddelt i tre etaper: En etape med afdækning og hermetisk lukning samt etablering af dobbeltsluse til arbejdsområdet, en etape til afrensning og rengøring og endelig en etape, hvor Skana sammen med bygherren, brugerne, husets administrator og de tilknyttede rådgivere har kontrolleret arbejdet og opsamlet erfaringer inden aflevering.

Udover Skana Entreprise har bl.a. Alectia og Østergaard Ingeniører været involveret i projektet, der betegnes som én af de største PCB-renoveringer herhjemme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093