23948sdkhjf

Nu skal der graves og spunses til Silkeborgs Papirtårn

Første spadestik er netop taget til byggeriet, som bliver Midtjyllands højeste.

Et længe imødeset byggeri rundede tirsdag en markant milepæl, da Aberdeen Standard Investments, KPC, Årstiderne Arkitekter og Midtconsult tog det første spadestik til Papirtårnet sammen med kommende beboere og repræsentanter for Silkeborg Kommune.

- Det bliver et fantastisk, ikonisk byggeri. Midtjyllands højeste og et landmark for Silkeborg med en beliggenhed, som du ikke får meget bedre, siger Michael Schumann fra Aberdeen Standard Investments.

Han var selv med til spadestikket, som blev taget en måned senere end forventet, fordi ikke mindst jordbunden har budt på udfordringer for entreprenøren. Det får dog ikke betydning for projektets tidsplan, forsikrer Michael Schumann:

- Vi er on track, on time og bliver færdige i sommeren 2020, lyder meldingen.

Der går dog et godt stykke tid, inden silkeborgenserne kommer til at se det 70 meter høje boligtårn skyde i vejret.

- Vi kommer op over jorden lige omkring årsskiftet. Først skal vi lige fjerne 20.000 kubikmeter jord og etablere kælderen. Vi bygger huset meget tæt på vand, og det betyder, at vi skal omkring syv meter ned for at støbe bundpladen, fortæller Michael Schumann.

Designet til Silkeborg
Byggeriet er døbt Papirtårnet, fordi det opføres ved siden af Papirfabrikken – industribygningen som hele Silkeborg i sin tid opstod omkring. Områdets historie afspejler sig i Papirtårnets arkitektur og materialer; hårdtbrændte teglsten i rødlige toner, som giver et industrielt look og matcher de eksisterende bygninger.

- Papirtårnet kunne ikke lige så godt ligge i New York eller i London. Det er designet til Silkeborg og tegnet til stedet. Da Papirfabrikken skulle bygges om i 2000, blev vi vist rundt på fabrikken, og jeg var inde i alle 99 bygninger for at fornemme atmosfæren og arkitekturens karakter, har hovedarkitekt Per Laursen tidligere fortalt.

Han og Årstiderne Arkitekter har tegnestue få meter fra de gamle fabriksbygninger, som i dag er omdannet til bolig- og erhvervsformål. Årstiderne Arkitekter har over en årrække spillet en central rolle i omdannelsen af Papirfabrikken og udviklingen af en helt ny bydel i området med nye boliger og et nyt musik- og teaterhus.

I alt 86 lejligheder i størrelser fra 82 til 235 kvadratmeter bliver der plads til i det 22 etager høje Papirtårn. Nederst indrettes godt 1.000 kvadratmeter til butikker og restaurant. Øverst oppe etableres en tagterrasse, som interesserede kan få adgang til via guidede fremvisninger. Under bygningen får beboerne en 3.000 kvm stor kælder med plads til 105 biler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11