23948sdkhjf

Nu vil Faaborg transformere sig

Kommunen overtager tidligere slagterigrund og lægger an til omfattende udviklingsprojekt.

Faaborg har over de senere år har oplevet tilbagegang i antallet af arbejdspladser, blandt andet med lukningen af slagteriet i 2016.

Den udvikling vil Faaborg-Midtfyn Kommune nu vende i en positiv retning. Med en ny samlet udviklingsplan skal der blandt andet skabes en bedre forbindelse mellem bymidten og de gamle industriarealer på havnen.

Den 1. juni overtager kommunen den tidligere slagterigrund, og det sætter skub i udviklingsplanerne.

- Vi står i en unik position lige nu, hvor vi med overtagelsen af Slagterigrunden har en enestående mulighed for at skabe en ny fremtid for Faaborg, siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Kommunen har allerede i sit 2018-budget afsat midler til udviklingen af Slagterigrunden samt til renovering og udvikling af Faaborg Museum og Øhavsmuseet.

Realdania bidrager til planarbejdet og ser Faaborg som et godt eksempel på de udfordringer, som mange danske købstæder står over for i disse år med omstilling fra industri til nye funktioner.

- Udviklingsarbejdet skal udmønte sig i en plan for, hvordan Faaborg kan fastholde en stærk position som en attraktiv bosætnings- og turismeby i det sydfynske med oplevelser og byliv af høj kvalitet, siger programchef i Realdania Astrid Bruus Thomsen.

Arbejdet med udviklingsplanen, som også omfatter arkitektkonkurrence for Slagterigrunden, havnen, klimasikring samt en mindre del af Faaborgs bymidte, gennemføres over det kommende halvandet år og vil skabe grundlag for fremtidige investeringer i Faaborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094