23948sdkhjf

Nyt liv til fabriksgrund i Aarhus: 300 boliger på vej

100 almene ungdomsboliger og 200 privatejede boliger er på vej til Kongsvang mellem Aarhus bymidte og Viby Torv.

Magistraten í Aarhus Kommune behandlede mandag forslaget til en lokalplan, der muliggør de to byggerier på Bjørnholms Allé.

- Det glæder mig, at byudviklingen fortsætter så hastigt uden for Ringgaden, og vi lykkes med at udnytte det areal, vi har til rådighed. Med de mange nye ungdomsboliger kan vi tilføre liv til en ubrugt grund og tilføje grønne områder til glæde for alle områdets beboere. Samtidig skal vi sikre os, at der er den nødvendige kapacitet i trafikken til at betjene de nye og eksisterende borgere i Kongsvang, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Tagterrasser, minitorv og grønne områder
Lokalplanen lægger op til, at ungdomsboligerne bygges i fire etager, mens de private boliger opføres i to-fem etager. Enkelte får tagterrasser.

I det nordlige område etableres et minitorv mod jernbanen og cykelparkering tæt på bygningernes indgange, som kan blive beboernes naturlige mødested. De grønne områder vil hovedsageligt vende mod Bjørnholms Allé.

Det er en gruppe af investorer med ejendomsselskabet Høgh & Rousing i spidsen, der står bag projektet. Bygherre på ungdomsboligerne er Østjysk Boligadministration.

Byrådet forventes at behandle lokalplanen på sit næste møde den 23. maj, hvorefter lokalplanen kan sendes i høring i løbet af sommeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11