23948sdkhjf

Top 10: Nu får Skanskas nye bydel et hotel

KPC, SHL og Midtconsult er teamet bag det nyeste projekt i Scanport. Læs mere og få overblikket over de største igangsatte byggerier i april 2018.

Et 25.500 kvadratmeter stort nybyggeri med hotel i 12 etager bliver en del af udviklingsområdet Scanport, der er nabo til Den Blå Planet på Amager.

Første spadestik blev taget den 6. april, og går alt efter planen, står det nye hotel 357 med værelser, konferencefaciliteter til 400 personer og parkering til 170 gæster færdigt mod slutningen af 2020.

Med til spadestikket var blandt andre adm. direktør Jens Mathiesen fra Scandic, der bliver operatør på det nye hotel. Han glæder sig naturligt nok til at se byggeriet tage form:

- Vi har sammen med Skanska udviklet et spændende koncept for det nye lufthavnshotel, som kombinerer business og leasure på den helt rigtige måde. Vi kan blandt andet tilbyde vores gæster et internationalt forretningsmiljø med en helt unik placering ud til Øresund. Der er gode parkeringsmuligheder og gåafstand til metro til det centrale København, siger Jens Mathiesen.

Schmidt Hammer Lassen og Midtconsult er henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør på byggeriet, der opføres i totalentreprise af KPC.

Internationalt erhvervsområde
Med placeringen i Scanport bliver det nye Scandic-hotel en del af et internationalt erhvervsområde på østsiden af Amager, som Skanska har udviklet på gennem en årrække.

Lige nu er medicinalkoncernen Ferring, med Foster+Partners som arkitekt, i gang med at bygge et nyt, markant domicil i området, og Skanska har byggeret til yderligere cirka 45.000 kvadratmeter kontordomiciler og flerbrugerhuse i Scanport.

Ved siden af Scandic-hotellet planlægger Skanska at opføre et 4.300 kvadratmeter stort kontorhus, som skal forbindes til hotellet i form af en glasovergang i 1. sals højde. Planen er at udleje huset til internationalt orienterede virksomheder, der kan drage nytte af hotellets faciliteter og placeringen ved Københavns Lufthavn og samtidig kan tæt på Lufthavnen og Øresundsbroen. 

Hvornår kontorhuset opføres, og hvem der skal bygge det, er endnu ikke fastlagt. Administrerende direktør Peter-Nymann Sørensen fra Skanska forventer, at der kan meldes noget ud engang efter sommerferien.

Når Scanport er færdigudviklet, vil der være opført omkring 100.000 etagemeter.

Scandic Hotel Scanport

Adresse: Scanport (Byggefelt B)
Areal: 25.500 kvm.
Budget: 566 mio. kr.
Bygherre: Skanska A/S
Totalentreprenør: KPC København A/S
Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects K/S
Rådgivende ingeniør: Midtconsult P/S
Byggeperiode: April 2018 - december 2020

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281