23948sdkhjf

Ordrebogen vokser hos Horsens-entreprenør

Den aktuelle ordrebeholdning er på niveau med hele sidste års omsætning

Trods et fald i omsætningen på knap 8 procent kan Base Erhverv glæde sig over en lille fremgang på bundlinjen i 2017/18.

Således viser den netop færdiggjorte årsrapport, at resultatet før skat er forbedret fra 3,3 til 3,7 mio. kroner. Og det er administrerende direktør Klaus Rønslev godt tilfreds med:

Afleverede projekter i 17/18

Base Erhverv har i det forgangne regnskabsår afleveret fem projekter med et samlet etageareal på 26.800 kvadratmeter:

- 5.000 kvadratmeter produktionshal hos Confac i Randers

- 1.800 kvadratmeter konferencesal i Forum Horsens

- 7.000 kvadratmeter butikscenter i Vejle

- 11.000 kvadratmeter lager og administration hos Toprent i Stilling

- 2.000 kvadratmeter pakketerminal for GLS i Taastrup.

- Dét, der imidlertid glæder mig mest, er, at vi allerede i dag har en ordrebeholdning svarende til hele sidste års omsætning. Og jeg forventer, at vi i nuværende regnskabsår vil omsætte for et godt stykke over 200 mio. kroner. Ikke fordi omsætning i sig selv er interessant – årsresultatet er mere interessant – men omsætningen giver et billede af produktiviteten og processen i virksomheden, siger Klaus Rønslev.

Forventer vækst på Sjælland
Han kan se tilbage på et år, hvor Base Erhverv har investeret en del på Sjælland, blandt andet med ansættelse af Rasmus Mørk Heiberg som regionsdirektør.

Og netop afdelingen på Sjælland har den administrerende direktør store forventninger til:

- Vi forventer at få en særdeles god vækst med flere store byggeprojekter på Sjælland og afventer aktuelt beslutninger vedrørende flere tilbud. Vi har i årets løb også ansat flere nye medarbejdere, og det kommer vi også til at gøre i det kommende år, siger Klaus Rønslev.

Base Erhverv arbejder aktuelt med otte projekter med et samlet etageareal på 30.175 kvadratmeter. Det gælder blandt andet museumsmagasiner i både Taastrup og Auning, en administrationsbygning til Confac i Randers og et kontordomicil til Normal i Skanderborg. I hjembyen Horsens samarbejder Base Erhverv desuden med søsterselskabet Dansk Boligbyg om et ni etagers byggeri med boliger og nyt kontordomicil til energiselskabet Nrgi.

Base Erhverv A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 141,1 152,9
Resultat af primær drift 3,7 3,4
Resultat før skat 3,7 3,3
Årets resultat 2,9 2,5
Overskudsgrad 2,6% 2,2%
Egenkapital 14,6 12,8
Antal ansatte (gns.) 10 8
Regnskabsåret bdækker perioden 1. april - 31.marts.

Om Base Erhverv A/S

Base Erhverv blev etableret i 2003 på initiativ af Dansk Boligbyg Holding, som også er majoritetsaktionær i selskabet. De øvrige ejere er Base Erhverv Medarbejderselskab og KR Finans.

Som navnet antyder, har Base Erhverv fokus på erhvervsbyggeri (total- og hovedentrepriser) og arbejder desuden med projektudvikling

Virksomheden har fælles domicil med søsterselskaberne Base Udvikling og Dansk Boligbyg i Horsens. Aktiviteterne øst for Storebælt varetages fra Roskilde, hvor Base Erhverv deler kontor med Dansk Boligbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094