23948sdkhjf

Nu står Latinergården færdig

Projekt med renovering og nybyggeri skaber 120 nye lejligheder og fem butikker i hjertet af Aarhus

NRE Denmark A/S færdiggør nu opførelsen af Latinergården i latinerkvarteret i Aarhus. Det sker når det igangværende arbejde med hvidmaling af facaderne mod Borggade endeligt afsluttes inden for kort tid.

Byggeriet, der ligger i hjertet af Aarhus, indeholder 120 lejelejligheder og fem erhvervslejemål. De første beboere er flyttet ind.

- Det har været et spændende projekt, hvor vi som både en af bygherrerne og totalentreprenør er meget tilfredse med et vellykket byggeri på en unik og meget eftertragtet beliggenhed, siger direktør Jonas Olesen fra NRE Real Estate i en pressemeddelelse.

Latinergården er tegnet af Arkitema og opført som en randbebyggelse i tre til seks etager omkring et fælles gårdrum. Lejlighederne varierer i størrelse fra 41 til 144 kvadratmeter.

Udover den nye bygning, der har adressen Borggade 4, består Latinergården også af de renoverede bygninger på hjørnet af Paradisgade og Studsgade samt et mindre nyt hus i Paradisgade opført i mørke teglsten og med tagvinduer, så det passer ind i gadens eksisterende arkitektur.

Tagetagen i de eksisterende bygninger er udnyttet, og bygningerne har fået tilføjet store karnapper og svalegange på gårdsiden. Hertil kommer endnu en nyopført bygning inde i gården mellem randbebyggelserne.

 Det samlede areal er knap 10.000 etagekvadratmeter plus parkeringskælder. Byggeriet blev oprindeligt udviklet af Latin’s ApS ved Claes Remien og Peter Andersen. I 2015 overtog NRE Real Estate A/S, som er NRE Group-koncernens investeringsselskab, det samlede byggeprojekt i et joint venture med investorerne Lars Bräuner og Allan Freivald. Sammen har parterne stået for den endelige udformning af byggeriet.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125