23948sdkhjf

Top 10: Kæmpe kontorbyggeri igangsat på Amager

Hoffmann er med på det, der bliver entreprenørens største projekt til dato. Læs mere og få overblikket over de største igangsatte byggeprojekter i juni

Målt på både kontraktsum og arealstørrelse bliver det 65.000 kvadratmeter store kontorhusbyggeri på Kay Fiskers Plads i Ørestad City den hidtil største opgave for Hoffmann A/S.

Entreprenørvirksomhedens totalentreprisekontrakt løber samlet op i godt en milliard kroner, når den sidste af byggeriets fire etaper efter planen er afsluttet i foråret 2021.

Det er den norske ejendomsgigant KLP Ejendomme, der er bygherre på projektet, og aftalen med Hoffmann blev indgået allerede i starten af 2016.

At projektet først kommer i gang nu, skyldes, at det ikke, som oprindeligt planlagt, lykkedes at finde en ankerlejer til at sætte sig på en større del af arealet.

Satser på de små og mellemstore
I stedet er byggeriet nu sat i gang uden at have én eneste lejer på plads.

Og fokus er nu ændret fra de store til de mindre virksomheder, fortalte adm. direktør Søren Risager-Hansen fra KLP Ejendomme i sidste måned til Børsen:

- De små og mellemstore virksomheder, som jo er vækstdriveren i København, de er i flytninger hele tiden. Og derfor har vi tænkt, at hvis vi nu bygger til de virksomheder, så det står klart, når de får behovet, jamen, så får vi også kunderne, sagde Søren Risager-Hansen.

Arkitekt på projektet er Vilhelm Lauritzen, mens Rambøll Danmark er rådgivende ingeniør. Kuben Management og Sweco Danmark varetager bygherrerådgivningen.

Byggeriet skal certificeres til DGNB Guld og kommer til at bestå af 50.000 kvadratmeter over jorden med kontorarealer fordelt på otte etager. Hertil kommer 15.000 kvadratmeter fordelt på to kælderetager med blandt andet 250 parkeringspladser. Byggeriets fire etaper organiseres med hver sin gårdhave, indgang, lobby og identitet.

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188