23948sdkhjf

Graceland-byggeri i topmoderne betonelementer

Vægge af beton bærer i bogstaveligste forstand Graceland Randers, hvor elementerne spænder 14 meter.
Tre etagers charmerende sydstatsstemning tårner sig op på Århusvej i Randers.

Alt er tro imod originalen – udenpå. Men indeni er Graceland konstrueret af topmoderne betonelementer fra Fårup Betonindustri.

Klar til færdiggørelse på tre uger
De 700 tons beton danner det indvendige hus og giver mulighed for, at byggeriet, der i øvrigt er dobbelt så stort som originalen (330 m² i grundplan og tre etager højt) kan indeholde både en stor og rummelig biograf, et museum og selskabslokaler.

Byggeriet stod klar til færdiggørelse efter blot tre uger, og ifølge produktionschef Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri er det et meget grundigt forarbejde, der har gjort det muligt at optimere processen:

- Vores ingeniører har været med siden projektstart. De har været sparringspartnere og rådgivere for arkitekt og bygherre. Det vil sige, at vi har indledt med at optimere byggeriet – både økonomisk og tidsmæssigt – helt fra projektets start, forklarer han.

Lokale firmaer til lokale projekter
Profilsystemer i Randers er også leverandør til Graceland og har tidligere arbejdet sammen med Fårup Betonindustri på andre lokale projekter.

For projektleder Jan Skovfoged er det vigtigt, at det er lokale håndværkere og leverandører, der arbejder sammen om at skabe et byggeri som Graceland, og det er Brian Knudsen enig i:

- Vi er stolte over endnu engang at være med til at få lokale ildsjæles initiativer realiseret, siger han med henvisning til byggerier som Elitesports College, Essex Park og Randes Egnsteater, hvor Fårup Betonindustri også leverede elementer.

Næste store projekt for Fårup Betonindustri i Østjylland er Moesgaard Museum i Aarhus.

Om Graceland Randers
• Bag projektet står Henrik Knudsen, der er æresborger i Memphis og indehaver af det eneste stationære Elvis-museum uden for USA, ”Elvis Unlimited museum”.

• Graceland Randers bliver dobbelt så stort som originalen i Memphis, USA.

• Det indvendige hus er bygget af 700 tons topmoderne betonelementer .

• I grundplan 330 m2, tre etager højt.

• Graceland Randers åbner 15. april 2011 med museum, butik, biograf og selskabslokaler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111