23948sdkhjf

Nyt værktøj skal sænke bygningers CO2-aftryk

Ofte overstiger CO2-aftrykket byggematerialerne den efterfølgende drift. Derfor har Cowi udviklet et nyt værktøj, som netop nu testes ved et byggeri i København.
I takt med, at lovkrav og regler har været med til at sænke energiforbruget for driften ved både nybyggeri og renovering, udgør CO2-aftrykket fra selve byggematerialerne ofte mere end halvdelen af byggeriets totale CO2-forbrug.

Det vurderer Morten Buus, der har været med til at udvikle et nyt værktøj, som allerede på skitseplan kan beregne, hvor stor klimabelastningen er fra et byggeri i selve byggeprocessen:

- Krav til energioptimering i byggeriet har haft så stor virkning, at det ikke længere giver så meget mening kun at koncentrere sig om driften – som primært er forbrug af varme og el. Derimod er der meget mere at hente ved at se på, hvilke materialer og typer af konstruktioner man bruger, fortæller han.

Testes på Langelinie
Cowi har derfor udviklet en såkaldt CO2-beregner, der løbende kan beregne CO2-aftrykket for et byggeri både i den tidlige designfase og under selve projekteringen.

Virksomheden afprøver i øjeblikket sit nye værktøj på et nybyggeri ved Langelinie i København. Byggeriet er et klimavenligt kontorhus, hvor Cowi står for at projektere alle ingeniørydelserne:

- Ved at bruge CO2-beregneren har vi fået øje på, at op mod halvdelen af CO2-emissionen stammer fra en planlagt parkeringskælder, som blandt andet er nødvendig på grund af myndighedskrav til antallet af parkeringspladser i området. En sådan kælder skal anlægges med en særlig type beton, der kan modstå det aggressive miljø tæt ved Øresund, og som kræver meget energi at fremstille. Men da vi nok ikke kan bruge en mere klimavenlig beton, kan vi fx se på, om vi kan slanke nogle af konstruktionerne, så det totale forbrug af beton minimeres, forklarer Morten Buus.

Selv farven på murstenene gør en forskel
Ifølge Morten Buus har det været lidt af en øjenåbner at få synliggjort CO2-belastningen, og ofte kan selv helt små detaljer gøre en forskel:

- For eksempel kan man spare betydelige mængder CO2 ved at vælge røde mursten frem for gule, da de gule skal brænde ved en højere temperatur under fremstillingen og dermed forbruger mere energi, fortæller Morten Buus, som dog samtidig understreger, at man ikke alene kan vælge materialer ud fra CO2-aftrykket:

- Man skal også tage hensyn til funktion, holdbarhed og andre miljøforhold som eksempelvis indhold af giftige stoffer og påvirkning af vandmiljøet, siger han.

Cowi deltager i øjeblikket i et udviklingsprojekt, der ledes af InnoBYG under Teknologisk Institut. Projektet går ud på at udvikle en model, der i stil med Cowis eget værktøj skal fastlægge den totale CO2-belastning i et byggeri
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094