23948sdkhjf

Sydfyns Elforsyning bygger nyt domicil

Det nye hovedkontor på 5.500 m² skal samle energiselskabets mange aktiviteter og bringe selskabet tættere på kunderne.
Tirsdag den 26. april blev første spadestik taget til Sydfyns Elforsynings nye 5.500 m² store domicilbyggeri i Svendborg.

Visionen bag det ny byggeri er ’vores lys’, og både indretning og byggestil skal domicilet danne en velfungerende ramme, når knap 100 medarbejdere fra Sydfyns Elforsyning, Sydfyns Intranet og El-gården Svendborg om et halvt år samles under ét tag.

- Sydfyns Elforsyning er en arbejdsplads med mange forskellige aktiviteter, og når alle medarbejdere er samlet i samme bygning, kan de hurtigt få kontakt med hinanden og gøre brug af den synergieffekt, der opstår, siger adm. direktør Anders Banke ifølge danskenergi.dk.

Tanken med at samle selskaberne er, at kunderne skal kunne besøge huset og hente viden og rådgivning om alle produkter.

Energirigtigt byggeri
Byggeriet bliver det allerførste sydfynske domicilbyggeri i lavenergiklasse 1. Tanken er også, at byggeriet skal være et udstillingsvindue for miljørigtige løsninger.

Det nye domicilbyggeri bliver udstyret med jordvarme og el-producerende solcelleelementer, som er i stand til at producere 40-50 kWh pr. m² om året. Samtlige lys- og energikilder tændes og slukkes automatisk efter behov, og alle husets flader bliver beklædt med varmeakkumulerende materialer. De el-producerende paneler fungere tillige som solafskærmning, og et avanceret varmegenindvindings-anlæg vil sikre en optimal balance mellem lys, luft og ventilation i hele bygningen.

Det er arkitekterne fra den fynske tegnestue C&W, som sammen med bygherrerådgiveren Rambøll Svendborg har løftet den arkitektoniske udfordring og skabt et fremtidssikret og bæredygtig domicilbyggeri.

Placeringen i det nordlige Svendborg er valgt med omhu betyder, at byggeriet nærmest vokse ud af det kuperede terræn og bliver en iøjnefaldende ankomst til Svendborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094