23948sdkhjf

VIDEO: Hærvejsbroen nedbryder barriere til Viborgs store byudviklingsområde

Hærvejsbroen i Viborg, et centralt bindeled mellem Viborg midtby og byudviklingsområdet Viborg Baneby, er lige på trapperne. 

Mandag den 28. januar afholdes åbningsceremoni på denne første store del af brobyggeriet i Viborg Baneby, som giver cyklister og gående endnu en mulighed for at krydse jernbanen i Viborg. 

Hærvejsbroen går fra Middagshøjvej over Vilhelm Ehlerts Alle, over jernbanen og over Banevejen til det kommende erhvervsgymnasium, Midtbyens Gymnasium. Se broen fra oven i videoen nederst i artiklen. 

Anden del af broprojektet - et byrum i forbindelse med Midtbyens Gymnasium med trappe ned til Banegårdspladsen samt en bro fra gymnasiet til parkeringspladsen ved Hovedbiblioteket - er under opførelse og ventes klar til brug i efteråret. Bag hele projektet står Viborg Kommune og foreningen Realdania.   

Hærvejsbroen er et resultat af byudviklingsprojektet Viborg Baneby, hvor et tidligere industriområde omdannes til en dynamisk og mangfoldig bydel, midt i Viborg.  

- Banebroen er et godt eksempel på, hvordan en barriere i byen kan nedbrydes og vejen for bløde trafikanter lettes. Det gør broen til et nøgleelement i at kickstarte udviklingen af Banebyen og styrke midtbyen i Viborg, siger projektchef i Realdania, Pelle Lind Bournonville.

Fakta om Hærvejsbroen

Broprojektet består af Hærvejsbroen fra Middagshøjvej over jernbanen til det kommende erhvervsgymnasium, Midtbyens Gymnasium, samt en bro over Banegårds Alle. Hærvejsbroen er bygget, så den hænger sammen med Midtbyens Gymnasium. 

Derudover er den eksisterende perron forlænget, så der er adgang til Hærvejsbroen via trapper og elevator fra både Stationspladsen og ø-perronen med spor 1 og 2. 

Den samlede anlægsudgift for stiforbindelsen beløber sig til 83 mio. kr. og er finansieret af Viborg Kommune og Realdania. Herudover er DSB med til at finansiere perrontrappen og perronforbindelsen. 

Fakta om Viborg Baneby

Med investeringer på omkring 5 milliarder kroner omdannes det tidligere industriområde syd for banegården til en dynamisk og mangfoldig bydel i hjertet af Viborg. Et unikt område med institutioner, erhverv og boliger til op mod 3.500 nye beboere. 

Banebyen bliver en alsidig, attraktiv og aktiv bydel, som rummer stribevis af muligheder for områdets beboere, kommunens borgere og besøgende. Med rig lejlighed til at gå på opdagelse og nyde det gode, aktive liv.

Artiklen er en del af temaet Video & billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141