23948sdkhjf

LPH Byg vinder totalentreprise i Ry

LPH Byg har vundet totalentreprisen på en udvidelse hos stålgrossisten Inox i Ry. Firmaet har ellers holdt til i de samme bygninger i det østjyske siden starten i 1978. Men ikke meget længere.

Om- og tilbygning, der skal give plads til vækst og udvikling, udfører entreprenørfirmaet fra Hørning sammen med Skala Arkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær. Som bygherre har Inox fået hjælp af bygherrerådgiver Roy Würtz IVS. 

I alt skal der opføre godt 4.500 kvm. Opgaven omfatter en ny bygning for pladelager på cirka 1.130 kvm,  ny bygning for lang- og stanggods på cirka 2.900 kvm inklusiv tilhørende kontorbygning samt en ny bygning på 150 kvm til fittingsautomat og en udvidelse af et eksisterende rørlager på cirka 340 kvm. Ydermere skal der etableres skærmvæg foran en bygning mod nord samt udvendig ståloverdækning. 

LPH Byg og Inox underskrev aftalen den 20. december 2018, hvor der også var byggestart. Projektet har aflevering den 1. november i år.

Parterne ønsker ikke at oplyse entreprisesummen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078