23948sdkhjf

Tegnestue tæt på tredobling

147 millioner kroner i omsætning og et resultat før skat på 10 millioner kroner, løft på henholdsvis 39 pct og 43 pct. Sådan lyder 2018-årsregnskabet for Aart Architects. 

Arkitektvirksomheden med kontorer i København, Aarhus og Oslo fortsætter dermed sin markante fremgang. 

- Vi insisterer på at bringe arkitekturen i spil som en katalysator snarere end blot en kunstform, og med det greb om arkitekturen har vi skabt en sund forretning, siger Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og administrerende direktør i Aart Architects. 

En sund forretning, som har gjort Aart Architects til en af vækstsucces. På fem år har virksomheden tæt ved tredoblet sin omsætning. Tegnestuen havde en omsætning på 55,8 millioner kroner i 2013/14 og et resultat før skat på 4,6 millioner kroner.

Opkøb skal sikre fokus på arkitekturen
I en branche, hvor flere arkitektvirksomheder bliver opkøbt af store udenlandske spillere og ingeniørvirksomheder, holder Aart Architects fat i arkitektur som sin kerneforretning. 

Og i stedet for at blive opkøbt ser firmaet på muligheder i selv at opkøbe. Derfor valgte man i februar sidste år at opkøbe SJ Arkitekter med rødder i Oslos private ejendomsmarked. 

- Vi vil gerne vende billedet 180 grader. For arkitektur rummer et stort og spændende potentiale. Et potentiale til at forandre og forbedre, hvordan vi alle bor, lærer og arbejder, og det vil vi gerne værne om og bringe videre ud i Skandinavien. Og med opkøbet af SJ Arkitekter har vi fået en endnu stærkere platform til at gøre netop det, siger Torben Skovbjerg Larsen. 

Ifølge Torben Skovbjerg Larsen har arkitektfirmaet mod på flere opkøb. Både for at styrke sit skandinaviske fodfæste og tilbyde en bredere palet af arkitektfaglige kompetencer. Kompetencer, som med rødder i virksomhedens skandinaviske hjemmemarked skal bringes videre ud i verden i de kommende år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094