23948sdkhjf

Nybyggerier låner identitet af fortiden

Som en reaktion mod ensartede boligblokke er det blevet en trend, at nybyggeri bindes op på områdets historie eller tidligere funktion

Når villavejen i det nye boligkvarter hedder Offermosen, Runesvinget eller Langdyssen, så er det, fordi boligbyggerier i glas og stål låner historisk schwung fra det forhistoriske sted, hvor de er opført.

Sådan er det for eksempel på Galgehøj uden for Aars i Vesthimmerland, hvor et helt nyt parcelhusområde skyder op på et tidligere rettersted. Og ved Tranders Høje i Aalborg Øst, hvor et boligkompleks skal ligge oven på flere bopladser fra jernalderen. 

For samtidig med at nye, ret ens boligområder skyder op over hele landet, er det blevet vigtigt at bo et sted med identitet og forhistorie. 

Det mener blandt andre Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

- Der skal være noget, der gør vores bopæl til noget særligt – og meget gerne noget historisk, som kan give dybde til alt det nye byggeri. Det er ikke længere nok at bo på en mark, der er blevet udstykket, og så nyde udsigten derfra, siger han.

Det vigtigste er, at stedet er noget særligt
En af grundene til, at det er blevet afgørende, hvad der ligger under mulde der, hvor vi bygger, er, at vi lever i en tid, hvor det er rart at have en forankring i verden og sikkerhed i historien, mener han.

- Og så giver det kolorit at bo et sted med forhistorie. Det kan for eksempel være, at man køber en lejlighed på præcis den mole, hvor det og det handelsskib afgik fra i gamle dage. Eller at man vil bo lige der, hvor der engang lå en jernalderboplads – eller for den sags skyld på en galgehøj, hvor folk blev henrettet. Det vigtigste er, at stedet er noget særligt, siger Hans Thor Andersen til Kristeligt Dagblad.

- Man kan sige, at trenden er et modstykke til modernismens systematiske opbygning af identiske kvarterer, hvor det at bo på 14. etage i blok 20 minder ret meget om at bo på 12. sal i blok 21. I dag vil man være noget særligt, og det skal også afspejle sig i det sted, man bor.

Bylivsekspert trækker på arkæologien
Moderne bygherrer spænder da også forhistorien for vognen, når der skal sælges boliger i nybyggede komplekser.

Således har A. Enggaard A/S, der har hovedsæde i Svenstrup ved Aalborg, ansat en bylivsekspert, som blandt andet skal sørge for, at den nye bydel ved Tranders Høje i Aalborg Øst afspejler de arkæologiske fund, som Nordjyllands Historiske Museum har udgravet på grunden.

Også København giver nyt byggeri gamle klæder på. 

I Århusgadekvarteret, der indtil 2014 var en del af Københavns Frihavn, sælges de dyre lejligheder i de nye blokke på områdets ”lange historie og stærke identitet”.  Ligesom vejene i området nu er opkaldt efter internationale havnebyer, så man husker skibsfartens velmagtsdage, selvom der i dag kun er Oslobåden tilbage.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125